- Detaljer
- Skrevet af: Henrik Larsen
- Visninger: 23
Mens frokosten ofte byder på kolde retter og smørrebrød, er det ved aftensmåltidet, at påskens varme retter for alvor kommer i spil. Disse retter er både en del af påskens fejring og en fortælling om, hvordan danske madvaner har udviklet sig – især fra midten af 1900-tallet og frem.
Lammets indtog i Danmark
Lammekød er i dag næsten synonymt med påskemiddag for mange danskere, men det har ikke altid været sådan. I 1960’erne begyndte lam for alvor at finde vej til de danske spiseborde i forbindelse med påsken. Det skete som led i en bølge af international inspiration og et ønske om at gøre højtidsmåltidet mere festligt. Fra midt-70’erne blev lammekølle og lammesteg mere udbredt, og i dag er det en fast tradition for mange.
Typiske lammemåltider i påsken:
-
Lammekølle med hvidløg, rosmarin og ovnbagte rodfrugter
-
Braiseret lammeskank
-
Lammefrikassé med forårsurter
Andre klassikere og tilføjelser
Inden lammet blev udbredt, var det almindeligt at servere:
-
Stegt flæsk eller skinke
-
Kalvesteg eller oksekød med klassisk tilbehør
-
Høns i asparges eller kyllingeretter – især i 1950’erne og 60’erne
I moderne tid er flere også begyndt at inkludere:
-
Vegetariske varme retter med linser, svampe eller nødderTypiske lammemåltider i påsken:
-
Lammekølle med hvidløg, rosmarin og ovnbagte rodfrugter
-
Braiseret lammeskank
-
Lammefrikassé med forårsurter
Andre klassikere og tilføjelser
Inden lammet blev udbredt, var det almindeligt at servere:
-
Stegt flæsk eller skinke
-
Kalvesteg eller oksekød med klassisk tilbehør
-
Høns i asparges eller kyllingeretter – især i 1950’erne og 60’erne I moderne tid er flere også begyndt at inkludere:
-
-
Ovnbagte grøntsagsfad og gratiner
-
Retter inspireret af middelhavskøkkenet
En fejring af foråret
Fælles for påskens varme retter er brugen af forårsprægede ingredienser – friske krydderurter, spæde grøntsager, nye kartofler. Det markerer overgangen fra vinterens tunge mad til en lettere og mere farverig tallerken.
Påskens varme måltider viser dermed, hvordan danske traditioner både bevares og fornyes. Fra lammekøllens entre i 1960’erne til nutidens fusionkøkken – det hele handler om smag, samvær og årstidens muligheder.
- Detaljer
- Skrevet af: Henrik Larsen
- Visninger: 27
Påskefrokosten har længe været en fast del af den danske påskehøjtid, men det, vi i dag opfatter som klassisk påskefrokost, har udviklet sig over mange årtier. Fra beskedne borddækninger til overdådige buffeter – påskefrokosten fortæller en historie om madkultur, højtidsfejring og forandringer i det danske køkken.
De faste klassikere
Mange af retterne på påskebordet går igen år efter år. Det gælder f.eks. sild i forskellige variationer – karrysild, marinerede sild, kryddersild – ofte ledsaget af æg, løg og kapers. Æggene i sig selv har symbolsk betydning i påsken som tegn på fornyelse og liv. Hårdkogte æg, halve æg med rejer eller æggesalat har derfor en naturlig plads.
Andre faste elementer tæller:
-
Fiskefileter med remoulade
-
Røget laks og gravad laks
-
Hønsesalat, ofte med asparges og bacon
-
Leverpostej med champignon og bacon
-
Lun ribbensteg med rødkål eller agurkesalat
Hvornår kom retterne på bordet?
-
Sild og æg har været en del af påskefrokosten i mange generationer. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet var de faste gæster på påskebordet.
-
Røget og gravad laks begyndte at vinde frem i løbet af 1950’erne og blev mere almindeligt i takt med øget velstand og bedre køleforhold i hjemmene.
-
Hønsesalat og leverpostej kom for alvor ind som frokostklassikere i 1960’erne og 70’erne, i takt med at frokostborde blev mere alsidige og inspiration fra smørrebrødstraditionen slog igennem.
Det moderne påskebord
I dag ses også nyere tilføjelser til påskefrokosten: vegetariske alternativer, specialoste og hjemmelavede tapenade eller pesto. Mange mikser det klassiske med det moderne – men fælles er ønsket om at samles om et veldækket bord, hvor der er lidt til enhver smag.
Påskefrokosten er med andre ord ikke bare en tradition – den er også et billede på danskernes måde at samles på. Og mens indholdet ændrer sig lidt med tiden, er fællesskabet og hyggen det bærende.
- Detaljer
- Skrevet af: Henrik Larsen
- Visninger: 29
Påsken markerer overgangen til forår og lysere tider, og det afspejler sig også i de søde sager, vi sætter på bordet. Mange danskere forbinder påsken med kager, desserter og chokolade – men ligesom frokosten og middagen har også det søde køkken udviklet sig gennem årene.
Klassiske påskekager
Nogle kager har en særlig plads i påsken – enten fordi de ligner noget, vi forbinder med påske, eller fordi de traditionelt er blevet bagt i påskedagene:
-
Påskekage med marcipan og citron – en nyere klassiker fra 1980’erne og frem, hvor farver og smag signalerer forår
-
Gule lagkager og roulader med citroncreme eller passionsfrugt
-
Kiksekage eller chokoladekage til børnenes påskebord – især populært fra 1960’erne
-
Småkager formet som kyllinger eller æg – især i børnefamilier
Desserter med forårspræg
Påskens desserter lægger sig ofte op ad forårens lette og friske smage:
-
Citronfromage, en favorit siden 1950’erne
-
Frugtsalater og trifli med jordbær (når de første importerede bær lander)
-
Panna cotta og mousse med citron, appelsin eller bær
-
Vaniljeis med hjemmelavet karamel og nødder
Chokolade og marcipan – en særlig plads
Siden begyndelsen af 1900-tallet har påskeæg af chokolade og marcipan spillet en vigtig rolle i påsken – især som gaver og hygge for børn. Flere bagerier begyndte i 1920’erne at lave påskeslik, og traditionen med hjemmelavede marcipan æg opstod i mange hjem i løbet af 1950’erne.
I dag ser vi også luksusudgaver med nøddefyld, likør, frugt og kreative former – ofte som del af en gavekurv eller pynt på dessertbordet.
Chokoladens symbolske betydning i påsken
Chokoladen er ikke kun en smagsmæssig forkælelse – den har også fået en symbolsk rolle i moderne påskefejring. Æg af chokolade symboliserer frugtbarhed og nyt liv, hvilket harmonerer med påskens religiøse og naturmæssige temaer om genfødsel. Traditionen med at give chokoladeæg til børn – og nogle gange gemme dem i haven til æggejagt – stammer oprindeligt fra Tyskland og Frankrig, men har siden 1900-tallet fundet solidt fodfæste i Danmark. I dag forbindes påskens chokolade med både hygge, gaver og leg.
Det moderne twist
Moderne påskekager henter inspiration fra både nordisk og fransk konditorkunst. Der eksperimenteres med mazariner, moussetærter og påskebagte cheesecakes – gerne med æstetiske pynt og farver.
Påskens søde traditioner er med andre ord både dybt forankret i historien og under konstant fornyelse. Det er en tid, hvor man gerne forkæler sig selv – og hinanden – med noget smukt og velsmagende.
- Detaljer
- Skrevet af: Henrik Larsen
- Visninger: 306
Påsken er en af årets vigtigste højtider, der både markerer en dyb kristen betydning og fejrer naturens fornyelse. For mange er påsken også en tid til familie, samvær og refleksion. Denne artikel udforsker påskens religiøse baggrund, sæsonens symbolik, madtraditioner og hvordan andre trosretninger ser på denne tid af året.
✝️ Påskens kristne betydning
Påsken er den største højtid i kristendommen og handler om Jesu død og opstandelse. Påsken begynder med:
- Palmesøndag – Jesu indtog i Jerusalem, hvor folk hyldede ham med palmegrene.
- Skærtorsdag – Den sidste nadver med disciplene.
- Langfredag – Jesu korsfæstelse og død.
- Påskedag – Jesu opstandelse, som symboliserer håb og frelse.
For kristne over hele verden er påsken en tid til refleksion, taknemmelighed og glæde over livet. I katolske traditioner holdes messer og processioner gennem hele påskeugen, mens mormoner ofte fokuserer på Jesu rolle som frelser gennem personlig refleksion og tid med familien.
✡️ Forbindelsen til jødedommen
Påsken har sine rødder i den jødiske højtid Pesach, som fejrer israelitternes befrielse fra slaveriet i Egypten. Pesach og kristen påske falder ofte tæt på hinanden, da begge følger månekalenderen.
🌀 Skiftende datoer og udfordringer
I modsætning til julen, der fejres på faste datoer, skifter påskens placering hvert år. Datoen fastsættes som den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn – og derfor kan påsken falde mellem 22. marts og 25. april.
For personer med psykiske diagnoser, som fx autisme, angst eller andre særlige behov, kan denne skiftende placering være en udfordring. Mange har brug for forudsigelige rammer og faste rutiner, som kan forstyrres af uventede helligdage og ændringer i hverdagen. Forberedelse og tidlig kommunikation om påskens forløb kan hjælpe med at skabe ro og tryghed.
🌱 Påsken som en del af sæsonen
Påsken falder i foråret, hvor naturen vågner til live efter vinterens stilhed. Mange af påskens symboler stammer fra forårstraditioner, der hylder liv og frugtbarhed:
- Påskeæg – Symbol på nyt liv og genfødsel.
- Lammet – Et kristent symbol og en klassisk påskeret.
- Påskeharen – Historisk knyttet til forår og frugtbarhed.
🧡 Traditioner i danske hjem
I Danmark fejres påsken med pyntede grene, frokoster og chokoladeæg. Mange nyder tiden med familie og venner, mens børn glæder sig over påskeæg og jagten på dem i haven.
En særlig dansk tradition er gækkebrevet – små, dekorative papirsbreve med vers og prikker i stedet for navn. Gætter modtageren ikke afsenderen før påske, vanker der et påskeæg! Det er en kreativ og hyggelig leg, der bringer smil og spænding ind i foråret.
🍽️ Påskefrokosten og forårets smage
Påskefrokosten er en central tradition, hvor mange klassiske ingredienser går igen:
- Lam og æg – Symboler på forår og påske.
- Friske salater og urter – Ramsløg, spinat og andre forårsgrønt.
- Hjemmebag og småkager – Mange bager også lidt ekstra i helligdagene.
På Kogemanden.dk finder du masser af opskrifter, der passer til både tradition og fornyelse – fra klassiske påskeretter til moderne variationer.
🛐 Påsken i andre trosretninger
Selvom påsken er en kristen højtid, findes der paralleller eller respekt i andre religioner:
- Jødedommen – Pesach markerer israelitternes udfrielse fra Egypten.
- Islam – Jesus (Isa) anerkendes som profet, og hans historie omtales i Koranen.
For mennesker med forskellige trosretninger eller kulturelle baggrunde kan påsken være en anledning til at reflektere over livets fornyelse og håbet om en bedre fremtid.
📅 Hvornår falder påsken?
Påsken falder forskelligt hvert år. Her er datoerne for de næste fem år:
| År | Påskesøndag |
|---|---|
| 2025 | 20. april |
| 2026 | 5. april |
| 2027 | 28. marts |
| 2028 | 16. april |
| 2029 | 1. april |
🌼 Afslutning: Påsken som tid til refleksion og fornyelse
Påsken forbinder tro, tradition og årstidens fornyelse. Den kristne fortælling om Jesu opstandelse giver håb og glæde, mens foråret minder os om livets cyklus. Uanset om du fejrer påsken som en religiøs højtid, en kulturel tradition – eller blot nyder helligdagene – er det en tid til at sætte tempoet lidt ned, finde ro, mærke lyset og nyde det, der spirer og vokser.
Glædelig påske – og god madfornøjelse!
– Henrik
- Detaljer
- Skrevet af: Henrik Larsen
- Visninger: 293
Påsken markerer forårets komme og er fyldt med traditioner og hyggelige måltider. Det store påskebord med lam, æg, sild og friske salater samler familie og venner. Påsken er også tiden for kreativitet i køkkenet, hvor vi fejrer sæsonens råvarer og nyder farverige og smagfulde retter.
